Covid-19 forholdsregler 27. marts 2020

I alle landets kommuner arbejdes der naturligvis målrettet for at mindske spredning af COVID-19 og håndtere udbrud af smitte. Dette arbejde bakker vi naturligvis op om hos BPA Pro Team.

For handicaphjælpere og andre, som møder borgere, deler vi her en række råd om, hvordan I skal forholde jer.

Vask hænder
Hyppig og grundig håndvask og evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.

Begræns fysisk kontakt
Undgå håndtryk, kindkys og kram. Undgå især kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion. Erstat fysiske møder med telefon/videomøder og hold eventuelle møder udendørs.

Udvis god hosteetikette
Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.

Bliv hjemme ved sygdom
Oplever du sygdomssymptomer, bør du blive hjemme, så du ikke udsætter andre for smittefare.

Vær opmærksom
Særligt på steder, hvor der færdes mange mennesker, eksempelvis offentlige transportmidler. Undgå små rum og luft ud.

Hold en god hygiejne
Både borger og hjælper bør holde hjemmet rent med aftørrede overflader og god udluftning.

Særligt i forhold til håndhygiejne:

  • Personale skal have kortklippede negle uden neglelak o.l.
  • Undgå ringe, armbånd og ure samt armskinner o.l.
  • Brug korte ærmer, så hænder og håndled kan vaskes.
  • Udfør håndvask i minimum 20 sekunder, sæben skylles af og til sidst tørres hænderne.
  • Foretag hånddesinfektion på rene og tørre hænder.
  • Brug en sådan mængde håndsprit, at hænder og håndled holdes fugtige i 30 sekunder, mens håndspritten indgnides i huden indtil tørhed opnås.
  • Brug håndsprit 70-85% v/v.

KL har lavet nogle gode, korte videoer om hygiejne. Se med her.

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på denne side.

 

Følg med i Kommunernes anvisninger på Kommunernes Landsforenings hjemmeside.

BPA Pro Team henstiller til, at vores hjælpere og borgere holder sig løbende orienteret her på siden, på vores Facebookside samt iøvrigt følger myndighedernes udmeldinger.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.