Om Svømmepige-sagen


Ny dom viser, at det ingen konsekvenser får for kommunen, at de uberettiget fratager en borger en ikke-økonomisk ydelse uden kompensation. Den såkaldte Svømmepigesag viser enorme huller i den danske retssikkerhed.

Sagen kort

Ankestyrelsen har gentagne gange slået fast, at den såkaldte svømmepige har ret til socialpædagogisk støtte, når hun skulle til svømmestævner, og at pigen altså uberettiget fik frataget sin ledsagerordning til svømning, da hun fyldte 18 år. Den 4. marts 2021 afgjorde Retten i Nykøbing Falster, at Lolland Kommune slipper for at blive draget økonomisk til ansvar for, at kommunen ulovligt fjernede socialpædagogisk støtte til en nu 21-årig mentalt handikappet kvinde og i stedet tilbød hende en app til mobiltelefonen, der skulle afhjælpe behovet for støtte og vejledning til planlægning og struktur. Kommunen skal med dommen således ikke betale godtgørelse for, at den i op mod 3 år har frataget hende en støtte, som hun er berettiget til.

BPA Pro Team mener: 

  • At Lolland Kommune groft tilsidesætter sine pligter efter serviceloven.
  • At dommen understøtter, at det i nogle tilfælde direkte kan betale sig for kommunerne at vende det blinde øje til deres forpligtelser, og at kommunerne i praksis har frit lejde at lave ulovlig sagsbehandling over for borgerne.
  • At det efterlader et stort hul i retssikkerheden, hvis en borger ikke har krav på kompensation, når en kommune uberettiget har frataget borgeren en serviceydelse.
  • At det aldrig bør kunne betale sig økonomisk for kommunerne at afsige forkerte afgørelser.
  • At før det økonomiske incitament til afsigelsen af forkerte afgørelser er fjernet, er borgernes retssikkerhed i fare.
  • At der fra politisk hold bør etableres en godtgørelsesordning for borgere, som fanges af forkerte afgørelser i systemet. En sådan kan dels virke præventivt og dels kompensere borgerne, når de udsættes for forkerte afgørelser i kommunerne.

Læs dommen her:
https://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/03/Dom-sv%C3%B8mmesagen-Anonymiseret.pdf

Læs hvad Institut for Menneskerettigheder skriver om sagen her:

https://menneskeret.dk/nyheder/debat-svoemmepigesagen-udstiller-handicapomraadets-mangel-paa-retsgaranti

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.