Hvis du har behov for partsrepræsentation eller anden juridisk assistance er du velkommen til at henvende dig til os. Kontakt os her.
BPA
Om BPA-ordninger generelt
Målgruppen for en BPA-ordning
Du har mulighed for at få bevilget en BPA-ordning, hvis du er omfattet af følgende persongrupper:
Serviceloven § 95, stk. 1
Personer med et hjælpebehov, som kommunen ikke kan dække med udmåling efter servicelovens §§ 83 og 84, kan kommunen vælge at tilbyde en BPA-ordning til.
Serviceloven § 95, stk. 2
Personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har behov for personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt.
Serviceloven § 95 stk. 3
Personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har behov for personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, og hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at det kontante tilskud kan udbetales til en nærtstående person, som passer den pågældende.
Serviceloven § 96
Personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte, herunder bl.a. til pleje, overvågning og/eller ledsagelse.
Udmåling af kontant tilskud
Kommunens fastsættelse af timeantallet vedrørende tildeling af hjælp danner grundlag for udmåling af det kontante tilskud. Tilskuddet skal udmåles på samme vilkår og med samme beløb, uanset om borgeren er arbejdsgiver eller har indgået aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en virksomhed.
Hvad skal man kunne som arbejdsgiver og arbejdsleder i en BPA-ordning?
Som arbejdsgiver i egen ordning, skal du udføre disse opgaver:
- Ansættelse og afskedigelse af hjælpere.
- Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne.
- Udbetaling af løn.
- Indberetning af skat.
- Tegning af lovpligtige forsikringer.
- Indbetaling til ferie, barselsfond og ATP.
- Gennemgang af arbejdsstedet med henblik på arbejdspladsvurdering (APV).
Som arbejdsleder skal du kunne udføre disse opgaver:
- Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for dine hjælpere.
- Udarbejdelse af jobbeskrivelse og stillingsannoncer.
- Udvælge hjælpere og varetage ansættelsessamtaler.
- Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne.
- Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS).
Du kan ikke vælge at overgive arbejdslederrollen til andre. Det er kun i en ordning efter servicelovens § 95, stk. 3, at kommunen kan bestemme, at en nærtstående skal være arbejdsleder i BPA-ordningen.
Udgangspunkt for udmåling
Omfanget af den hjælp, du kan få, udmåles med udgangspunkt i følgende:
Serviceloven § 95
Udgangspunktet for udmålingen er servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet samt § 84 om afløsning og aflastning. Det vil sige, at der kan tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje, men at det samtidig er meget vigtigt, at der tages hensyn til dit konkrete og individuelle behov for hjælp.
Serviceloven § 96
Udgangspunktet for udmålingen af hjælp er en samlet vurdering af borgerens konkrete og individuelle behov.
Denne udmåling tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv i lighed med andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet.
Kommunens tilrettelæggelse af sagsbehandlingen
Af § 141, stk. 2 i serviceloven fremgår det, at kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Da målgruppen for BPA er personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen tilbyde modtagere af BPA en handleplan.
Kommunen skal i forbindelse med ansøgning om og bevilling af BPA være opmærksom på, at der er fastlagt en række krav til sagsbehandlingen i både serviceloven, retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.
Det gælder bl.a. følgende krav:
- Indhentning af nødvendige oplysninger, retssikkerhedslovens kapitel 3 a
- Tilbud om udarbejdelse af handleplan, servicelovens § 141, stk. 2
- Brugerinddragelse, retssikkerhedslovens § 4
- Partshøring forud for afgørelse om bevilling, forvaltningslovens § 19
- Begrundelse for afgørelsen, forvaltningslovens § 22
- Klagevejledning, forvaltningslovens § 25
Formål med handleplaner
Formålet med at tilbyde, at der udarbejdes en handleplan for indsatsen er:
- at klargøre målet med indsatsen
- at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats
- at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene
- at styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen og dermed bidrage til at øge retssikkerheden.
Med andre ord skal handleplanen tydeliggøre og sikre koordineringen af indsatsen til gavn for den enkelte borger. Handleplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om indsatsen over for den enkelte og danner således rammen for en samarbejdsproces med borgeren, hvor mål for indsatsen afstemmes med borgerens ønsker og forudsætninger ud fra et overordnet formål om, at sagsbehandleren i samarbejde med borgeren fastlægger formålet med indsatsen, hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen og andre særlige forhold vedrørende bolig, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler, m.v.
Handleplanen er et dynamisk redskab, der skal følges op og justeres undervejs efter behov.
Kommunen har ansvaret for handleplanen
Lovgivningen fastlægger, at det er kommunalbestyrelsen, der har forpligtelsen til at tilbyde og udarbejde handleplanen, og der er dermed tale om en myndighedsbeføjelse. Det betyder fx, at ansvaret for at tilbyde og udarbejde handleplanen ikke kan videregives til eksempelvis et botilbud. I praksis vil det være sagsbehandleren hos kommunen, der har ansvaret for at tilbyde at udarbejde handleplanen.
Handleplanen skal opbevares hos sagsbehandleren (myndighedshaver), men handleplanen vil efter aftale med borgeren kunne videregives til de personer, som udmønter indsatsen (leverandøren af serviceydelsen, fx et botilbud).
I forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen kan kommunalbestyrelsen tage stilling til hvorvidt og i hvilket omfang, fx leverandører af serviceydelser skal bidrage til udarbejdelsen af handleplanen. Inddragelse af fx leverandører af serviceydelser kan være særligt relevant i forhold til de borgere, hvor kommune har en pligt til at tilbyde en handleplan.