Serviceloven

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.

Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.

Forklaring på Servicelovens § 95, stk. 1

Det står i servicelovens § 95, stk. 1, at kommunen kan tilbyde en BPA-ordning efter denne bestemmelse, hvis de ikke kan levere den nødvendige hjælp efter servicelovens §§ 83 og 84.

Det betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde en BPA-ordning efter § 95, stk. 1, men kan vælge at gøre det. En BPA-ordning efter servicelovens § 95, stk. 1 gives derfor ofte, hvis fx kommunen har svært ved at skaffe personale til en borger, eller hvis der er andre vanskeligheder forbundet med, at det er kommunen, der skal levere hjælpen.

Hvis man som borger skal have en BPA-ordning efter denne bestemmelse, skal man kunne være arbejdsleder for hjælperne, og man skal også kunne være arbejdsgiver, medmindre man overgiver arbejdsgiveransvaret til en anden, fx en privat leverandør som BPA Pro Team ApS.

Udmålingen af hjælpen i denne ordning sker med udgangspunkt i servicelovens §§ 83 og 84, der er bestemmelser om udmåling af hjælp i hjemmet (hjemmehjælp) og aflastning og afløsning. Kommunen skal dog ved udmålingen tages højde for borgerens individuelle og konkrete behov for hjælp, selvom det fx vil betyde at kommunens standarder for hjælp skal fraviges.

Da der kun kan udmåles hjælp i hjemmet efter § 95, skal kommunen udmåle ledsagelse udenfor hjemmet efter servicelovens øvrige bestemmelser, dvs. §§ 85 og 97.

Forklaring på Servicelovens § 95, stk. 2

Det står i servicelovens § 95, stk. 2, at hvis man har et behov for at få personlig hjælp og pleje i hjemmet i mere end 20 timer pr. uge, kan man vælge at få en BPA-ordning.

Det er derfor umiddelbart en bestemmelse, hvorefter det er valgfrit for borgeren, om de vil have en BPA-ordning eller om de vil have kommunen til at fortsætte med at levere hjælpen.

Det er dog ikke altid, at borgeren selv kan bestemme, om de vil have en BPA-ordning efter § 95, stk. 2, idet det fremgår af § 95, stk. 3, at kommunen kan beslutte, at borgeren ikke kan få en BPA-ordning i særlige tilfælde. Det kan fx være, hvis borgeren bor på bestemte typer bosteder.

Det er udgangspunktet, at man som borger selv skal kunne være arbejdsleder for hjælperne i denne type BPA-ordning. Man skal også selv være arbejdsgiver, med mindre man overgiver arbejdsgiveransvaret til en anden, fx en privat leverandør som BPA Pro Team.

Udmålingen af hjælpen sker med udgangspunkt i servicelovens §§ 83 og 84, der er bestemmelser om udmåling af hjælp i hjemmet (hjemmehjælp) og aflastning og afløsning. Der skal dog ved udmålingen tages højde for borgerens individuelle og konkrete behov for hjælp, selvom det fx vil betyde at kommunens standarder for hjælp skal fraviges.

Da der kun kan udmåles hjælp i hjemmet efter § 95, skal kommunen udmåle ledsagelse udenfor hjemmet efter servicelovens øvrige bestemmelser, dvs. §§ 85 og 97.

Forklaring på Servicelovens § 95, stk. 3

Det specielle for en BPA-ordning efter § 95, stk. 2 fremgår af § 95, stk. 3, hvor det står, at kommunen kan bestemme, at en nærtstående person kan være den, der modtager tilskuddet og derfor også skal være arbejdsleder for ordningens øvrige hjælpere, og arbejdsgiver medmindre den nærtstående vælger at overgive arbejdsgiveransvaret til en anden, fx til en privat leverandør som BPA Pro Team.

Denne bestemmelse bruges derfor meget ofte til borgere, der, udover at have en fysisk funktionsnedsættelse, også har en psykisk funktionsnedsættelse, der gør, at de ikke kan være arbejdsleder for hjælpere.

§ 96

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.

Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.

Forklaring på servicelovens § 96

Som borger har man ret til at få en BPA-ordning efter § 96, hvis man opfylder betingelserne for at få den.

Betingelserne for at få denne BPA-ordning er, at man skal have betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, der kan være både fysisk og psykisk, som nødvendiggør at man får en BPA-ordning.
Herudover skal man kunne være arbejdsleder for hjælperne, og man skal også være arbejdsgiver, medmindre man vælger at overgive arbejdsgiveransvaret til en anden, fx en privat leverandør som BPA Pro Team.

Der er stor forskel på, hvordan man udmåler hjælpen i denne ordning i forhold til ordningerne efter § 95, da udmålingen i en BPA-ordning efter § 96 skal tage højde for al den hjælp, man som borger har behov for, dvs. både i hjemmet og udenfor hjemmet, dvs. også på udlandsrejser. Hjælpen skal udmåles ud fra det formål at sørge for, at borgeren kan leve et så normalt liv som muligt, på trods af sin funktionsnedsættelse.